20 ledige stillinger til ansættelse den 21-05-2012

4 ledige stillinger til ansættelse den 01-06-2012

 

Salgs- og kundeservicekonsulenter

Er du sprængfyldt med energi? Tror du på sig selv? Har du en stærk interesse for mennesker?

Kan du yde en kompetent og professionel kundeservice med samtidig målrettet fokus på mersalg og nysalg?

Så kan der være en plads til dig i Danmarks bedste telemarketingsvirksomhed med næsten 200 glade, professionelle, seriøse og arbejdsomme kollegaer!

Vi har et omfattende samarbejde med en af Danmarks største teleoperatører, og til denne opgave, skal vi bruge et helt nyt team med sådan nogle som dig!

Vores virksomhed

Vi er utraditionelle, sjove, kreative, målrettede og seriøse! Vi stiller høje krav til os selv i forhold til at sikre din trivsel og vi stiller høje krav til dig for at sikre, at opgaverne bliver løst til vores samarbejdspartners tilfredshed!

Vi er altid i rivende udvikling - vilkår og opgaver ændrer sig kontinuerligt, og for at vi kan lykkes sammen, skal du stortrives i sådan et miljø!

Vi har konkurrencer, teamfester og fredagsbar - ofte med din kommende chef som bartender. Vi hører musik til arbejdet, og har pauseaktiviteter som f.eks. airhockey, PS3-turneringer, bordfodbold, billard og hyggekroge – vi gør meget for at gøre arbejdet til en leg - det tror vi på, skaber optimal arbejdsglæde - og dermed glade og tilfredse kunder!

Jobbet

Som salgs- og kundeservicekonsulent skal du både være i stand til at selv at kontakte kunder pr. telefon ifbm. loyalitetssikring og salg, og til at håndtere opkald fra kunder ifbm. kundeservice og salg. Stillingen er meget varieret, og omfatter opkald vedr. såvel mobiltelefoni som fast og mobilt bredbånd.

• Arbejdstiderne er varierende i tidsrummet 08.00-20.15 man-fre og 08.00-16.15 lør.

• Aflønningen er fast timeløn + provision og bonus. Vi tilbyder normal løn under oplæring.

Vi forventer at du:

• Kan yde en nærværende og professionel support.

• Har flair for IT.

Dig

Din baggrund er mindre relevant - din person og dine værdier er altafgørende. Du skal være udpræget positiv, du skal have kampgejst og være konkurrencemenneske. Du skal være seriøs og professionel og have en meget høj arbejdsmoral. Du skal være bevidst om altid at rette dit fokus derhen, hvor du skaber værdi for os, vores samarbejdspartner og ikke mindst deres kunder.

Du skal motiveres af høje krav, målsætninger og omskiftelige forhold, og du skal være en udpræget teamplayer, så du bliver værdifuld for dit hold!

Du skal være 100 % dedikeret til dit arbejde.

Vi glæder os til at møde dig!

 

SUPERSÆLGER SØGES
 
Jysk Telemarketing A/S samarbejder med nogle af Danmarks største medievirksomheder omkring salg af printannoncering, onlineannoncering, bannerreklamer osv.
 
Vi opdyrker nye markeder – udvider vores samarbejdspartneres kundeporteføljer, og foretager også gensalg til såvel deres eksisterende som tidligere kunder/annoncører.
 
Vi har brug for dig til at hjælpe os med dette!
 
DIG
 
Du har stærke people-skills, du er udpræget udadvendt og har en stærk og overbevisende personlighed. Du er en stærk kommunikator.
 
Du har erfaring med opsøgende salg og gerne over telefonen. Du ved hvad det vil sige at skabe tillid til kunden og ikke mindst at afdække kundens behov.
 
Du arbejder seriøst og målrettet, og trives i et hektisk miljø. Du giver aldrig op, du besidder en stor mental styrke, og du er en udpræget vindertype.
 
Du afskyr Janteloven, og alt hvad der relaterer sig til den. Du har ikke det store behov for tryghed - du tror nemlig tilstrækkelig meget på dig selv til, at du ved, at du kan opnå lige hvad du vil, hvis bare du sætter dig for det!
 
OS
 
Er en meget resultatorienteret virksomhed. Vi tror på os selv, vi ved hvad vi kan, og vi arbejder hårdt hver eneste dag for at bevise vores kvaliteter overfor vores samarbejdspartnere.
 
Vi har arbejdet med alle former for telemarketing i over 10 år, og har været i konstant vækst siden vores grundlæggelse. Vi beskæftiger i dag i alt ca. 150 medarbejdere.
 
Vi har en super dygtig og velkvalificeret medarbejderstab og vi har en ligeså kompetent ledelse, der udvikler, uddanner og motiverer vores ansatte til at levere det bedst mulige resultat.
 
Vores kunder er udelukkende veldrevne og topprofessionelle virksomheder, der alle har enten landsdækkende eller internationale brands.
 
VI TILBYDER
 
Et super fedt og ungt arbejdsmiljø – alle dine kollegaer vil være i alderen 18-29 år.
 
En varieret stilling med gode udviklingsmuligheder – personlige, såvel som faglige.
 
Fast løn + provision uden loft
 
Gode arbejdstider: 08.00-16.00 mandag-fredag, ingen weekendarbejde.  
 
Pool, Playstation og TV i Chill Out lokalerne, musik til arbejdet, fede medarbejderfester.
 
 
PRAKTISKE OPLYSNINGER
 
Vi skal bruge 4 nye medarbejdere pr. 1. juni 2012
 
Vi kalder løbende ind til samtale, så send din ansøgning allerede i dag
 
mrk. ”SUPERSÆLGERE” til job@jysktelemarketing.dk.
 

 

Reklamebureau Ultimate Web